G E N E R E L   I N F O R M A T I O N

Booking

Booking af en fotografering kan foretages ved at sende en besked via kontaktformularen her på min hjemmeside, via min Facebook side eller på mail info@ajfoto.dk. Fotografering finder primært sted fredag/lørdag/søndag.

Kundeaftale

Ved fotografering laves der altid en skriftlig kundeaftale. I aftalen noteres eventuelle specielle ønsker eksempelvis mht. redigering. Det noteres også, om billederne må vises på min hjemmeside m.m. Desuden skrives der under på, at I er indforstået med billedernes ophavsret.

Fotografering

Tøjvalget betyder rigtig meget for billedernes resultat. Vælg derfor tøjet med omhu og helst ensfarvet tøj uden print, mønster eller store logoer. Er I flere, der skal fotograferes sammen, er det en god ide, at der er en gennemgående farve. Er det en udendørs fotografering om efteråret/vinteren, så sørg for varmt tøj, gerne lag på lag, så der evt. kan tages nogle billeder uden overtøj.

Det allervigtigste, når man tager billeder af børn, er god tålmodighed. Børn mærker hurtigt, hvis mor eller far stresser. Derfor prøver jeg at gøre det så hyggeligt som muligt og gøre fotograferingen til en leg og en hyggelig stund. Det er fint, hvis I hopper med på legen. Det er dog vigtigt, at alle ikke prøver at få barnets opmærksomhed på samme tid, så barnet bliver forvirret.

Mange mindre børn har brug for en snack undervejs. Tag derfor gerne lidt spiseligt med, som ikke laver pletter på tøjet. Medbring også en våd klud til mund og fingre og kleenex til næsen. Har barnet noget legetøj, f.eks. et tæppe eller en bamse, som de er ekstra glade for, så tag det endelig med.

Bemærk at det ikke er tilladt at fotografere eller filme under fotograferingen, medmindre det er aftalt.

Online billedgalleri

Ca. 1-2 uger efter fotograferingen modtager I en mail med link og password til et privat online billedgalleri med de udvalgte redigerede billeder. I kan nu i ro og mag udvælge og bestille billeder hjemmefra, når det passer jer. Linket og password kan sagtens deles med familie og venner. Vær opmærksom på, at billedgalleriet bliver slettet efter 2 uger. 

Bestilling

I galleriet markeres de ønskede billeder som favorit. Dernæst sender du mig en besked/mail med din bestilling (filnavn, antal og størrelse). Der leveres gratis webfiler med logo af alle bestilte billeder. Disse filer er beregnet til brug på nettet (Facebook m.m.) og kan/må ikke printes. Det er på ingen måde tilladt at redigere i de leverede billeder. Alle billeder er fortsat beskyttet af ophavsretten.

Bemærk at jeg aldrig udleverer råfiler (uredigerede billeder). Heller ikke mod betaling.

Fortrydelsesret

Når din bestilling er blevet bekræftet, kan den ikke fortrydes eller laves om, da billederne er personlige og ikke kan videresælges til andre.

Betaling

Beløbet for fotograferingen betales ved selve fotograferingen. Der kan betales via Mobile Pay eller kontant. Ved bestilling af print, betales 50% ved bestilling. Resten betales ved afhentning.

Levering/afhenting

Fra bestilling af print går der typisk 1-2 uger til din bestilling er klar. Nogle varer har dog en længere leveringstid. Som standard skal produkter afhentes. Afhentning kan kun ske efter forudgående aftale. Ved forsendelse betaler kunden fragten.

Genbestilling

Billederne arkiveres elektronisk og kan genbestilles til aktuelle priser på bestillingstidspunktet. Der tages forbehold for firmalukning, virus eller force majeure.

Copyright/ophavsret

Alle billeder i billedgalleriet er beskyttet af ophavsretten og må på ingen måder kopieres, screendumpes, downloades eller lign., heller ikke til privat brug.

Close Menu
error: Content is protected !!