G R A V I D F O T O G R A F E R I N G

Tiden som gravid er helt unik! Husk derfor at booke en gravidfotografering og få foreviget denne tid med billeder af dig selv med den smukke mave. Det er et vidunderligt minde.

Jeg fotograferer gravide både i mit studie og ude i naturen.

Tidspunkt

Det bedste tidspunkt at tage gravidbilleder er i 32. – 37. graviditetsuge.  Maven vil på det tidspunkt normalt have en fin størrelse og er perfekt til gravidfotografering. 

Tøjvalg

Tøjvalget afhænger helt af, hvilken type billeder I ønsker.

Jeg har lidt kjoler, som kan lånes til selve fotograferingen, men det er selvfølgelig også muligt at blive fotograferet i sit eget tøj eller kun i undertøj. 

Ønsker I billeder uden tøj eller hvor man ser meget bar hud, er det en god ide ikke at have stramtsiddende tøj på, der strammer/laver mærker på huden op til fotograferingen.

Ønsker du at blive fotograferet i dit eget tøj, så vælg noget ensfarvet uden for meget mønster eller store logoer. Dette vil gøre billederne mere rolige og sørge for at fokus ikke fjernes fra den smukke mave.

Ved gravidfotografering udendørs i den kolde sæson, er det en god ide at medbringe en lang varm frakke.

Hvis billederne tages indendørs, så medbring noget smukt ensfarvet undertøj, gerne både noget lyst og noget sort. 

Hår og makeup skal være klaret hjemmefra.  Husk eventuelt stilletter eller pumps.

Ønsker I at have søskende med på billederne, er dette selvfølgelig også en mulighed.

Du kan finde mere information om booking, betaling m.m. ved at klikke på knappen nedenfor.

Close Menu
error: Content is protected !!